6 gaveideer til den perfekte dåbsgave
Det er skønt at blive inviteret til barnedåb eller navngivningsfest. Men hvad skal du lige finde på at give? Det er der mange, der spørger sig selv om, når de bliver inviteret til barnedåb. Så du er langt fra den eneste. Vi har derfor været kreative og samlet de bedste af vores ideer til en barnedåbsgave til både drenge og piger i artiklen her for at hjælpe dig på vej.
Du vil gerne give noget personligt eller brugbart til den lille pige eller dreng. Men hvad ønsker en pige sig lige? Eller hvad kan en baby bruge? En barnedåbsgave er bestemt ikke nemt at give. Men det laver vi om på i artiklen her, hvor vi giver dig vores bedste gaveideer til barnedåb.
Hvilke dåbsgaver kan man give til piger?
Vi har lagt hovedet i blød og kommer her med vores bud på, hvad der er oplagt at give i dåbsgave til en pige.
Dagmarkors
En meget klassisk og flot gave at give til en pige i dåbsgave er et dagmarkors. Dåbsgaver behøver ikke nødvendigvis at være gaver, som den lille pige og forældrene kan gøre brug af lige nu og her. Du kan også sagtens give en dåbsgave, som er tiltænkt til senere brug. Her er et dagmarkors oplagt, da det vil bringe glæde, når pigen bliver lidt større. Det er desuden en tidløs gave, som dermed ikke kun vil holde i mange år – den kan også bruges i mange år.
Dagmarkors kan både fås i guld og i sølv i forskellige designs.
Smykkeskrin med dansende ballerina
Et smykkeskrin giver måske ikke så meget glæde til pigen lige nu og her. Men det gør den på sigt. For piger elsker smykkeskrin, der kan spille en melodi, mens en ballerina danser. Smykkeskrinet kan indtil pigen når en vis alder også bruges til at gemme de smykker, hun får til dåben. Dermed er det både en gave, der kan tages i brug nu, og når hun bliver ældre.
Søde børneplakater
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi elsker plakater. Derfor synes vi også, den skal med på listen over dåbsgaver til piger, da det både nu og på sigt kan skabe glæde på børneværelset. Charmerende og nuttede børneplakater har aldrig været helt af vejen, da det både kan skabe et kreativt børneunivers samt give anledning til mange snakke, når pigen bliver større.
Se gerne vores dyreplakater for inspiration.
Hvilke dåbsgaver kan man give til drenge?
Skal du til barnedåb hos en lille dreng, har vi her samlet nogle gode og kreative bud på, hvad du kunne finde på at give. Vi har forsøgt at finde på gaver, som afviger fra det klassiske, så du kan dukke op med en dåbsgave, som ingen af de andre gæster kommer med.
Gåbil racerbil
Til en barnedåb behøver man ikke komme med gaver, som barnet kan bruge lige nu og her. Det har vi taget højde for med gaveideen her, da det er en gave, som barnet kan bruge, når han er blevet lidt ældre og synes, at det med biler er lidt sejt.
En gåbil er en god aktivitet, når han bliver lidt ældre, da det også støtter ham i at lære at gå, når det kommer så vidt. Gåbil racerbiler findes i mange forskellige udgaver og prisklasser. Så mon ikke du måske kan præge gaven yderligere ved at give ham en gåbil med dit favoritbilmærke?
Sutteklud med dyr
En sutteklud er uundværlig i barnets første mange år. Det er også en gave, som barnet kan bruge nu, da den kan være med til at skabe tryghed og ro. Der findes rigtig mange søde og nuttede sutteklude med alt lige fra kaniner til elefanter. Det er oplagt at give, da barnet både kan bruge den nu, og når han bliver lidt ældre. Sutteklude er og vil altid være et hit!
Babygynge
Det er meget almindeligt, at drenge har lidt mere krudt i røven end piger og i højere grad har brug for aktivering, hvor der sker lidt. Det er derfor perfekt at give en babygynge i dåbsgave, da det både kan aktivere den lille, når han bliver lidt større, og kan være med til at holde styr på ham, når forældrene ikke lige har mulighed for at våge over ham.
De findes i mange forskellige udgaver og kan også designmæssigt fås i udgaver til drenge. Det er næsten med garanti en gave, som ingen af de andre gæster vil kunne finde på at give.
Dåbsgaver behøver ikke være klassiske
Vores liste her er bare et lille udvalg af de mange ideer til barnedåbsgaver, der findes på nettet. Vigtigst er, at du ikke behøver holde dig til de klassiske dåbsgaver, hvis du har lyst til at give noget anderledes. Det er okay at være kreativ og afvige lidt fra normalen, da det i sidste ende kan ende med at blive en gave, som barnet eller forældrene får mest gavn af nu eller på sigt.
Vi håber, at vores liste har inspireret dig eller sat gang i andre ideer til dåbsgaver, du kan give.