Inspiration til hjemmeundervisning
Hjemmeundervisning eller hjemmeskoling? Hvordan bærer man sig lige ad med det? Det er bestemt ikke nogen nem opgave både at planlægge, skemalægge og undervise, mens man samtidig skal passe sit eget arbejde og arbejdsopgaver. Med udsigten til skoler der er lukket som minimum frem til påske (og nok også længere), kan vi godt forstå behovet for kreative ideer til hjemmeundervisning. Det er netop det, vi giver dig her.
Det er dejligt at have børnene hjemme, da det giver ekstra tid sammen. Men det er også en udfordring i en hverdag, hvor du fortsat skal passe dit job med samme mængder af opgaver, som inden skolerne lukkede ned. Det kan naturligvis lægge en dæmper for kreativiteten, når det kommer til hjemmeundervisning. Men hjælpen er heldigvis nær. For nedenfor har vi samlet vores bedste og mest kreative ideer til, hvordan du kan tænke ud af boksen.
Tag regnskoven med indenfor
Der er mange, der i øjeblikket tænker kreative tanker. En af dem er Randers Regnskov, som hver morgen fra klokken 09.00-09.40 sender live i faget biologi. Det kan streames direkte fra Facebook og er en god måde at undervise børnene på, uden du selv behøver sidde og læse med i en bog eller hjælpe til med at løse opgaver.
Hvis ikke tidspunktet passer ind i jeres fastlagte skema, bliver dagens afsnit gemt og kan derfor ses senere. Hvis biologi passer bedre ind efter middag på grund af en arbejdsopgave eller et online møde med din arbejdsplads, kan det sagtens rykkes frem til der i stedet.
Brug læringsplakater til de mindste
Det kan være en udfordring at hjemmeundervise de mindste, da det selvfølgelig er mere spændende at klæde sig ud som superhelt eller prinsesse eller lege med biler udenfor. Derfor kan det som en del af hjemmeundervisningen være en god ide at bruge læringsplakater til at tilføre aktiv læring til dagens program.
Se her de søde læringsplakater.
Der findes læringsplakater med alfabetet, verdenskort og meget mere, som er designet til at blive brugt i børnehøjde. En god ide til aktiv læring med læringsplakater kunne være at lade en af børnene pege et land ud på kortet, som de derefter skal løse en del opgaver omkring. Det kunne være alt lige fra at finde ud af, hvem der er landets statsminister eller konge, hvad de ti største byer hedder og hvilke spændende oplevelser landet byder på. Det kan selvfølgelig gentages et par gange med de samme spørgsmål. Det giver dig tid og ro til at arbejde, da det er noget, de kan hygge sig med selv.
Benyt sofaskolen til online læring
Hvis du har brug for at blive aflastet lidt på undervisningsdelen, uden det går udover dine børns læring, har forlaget Alina et nyt tiltag. Det nye tiltag hedder Sofaskolen og er en online læringsplatform, hvor børn bliver undervist af lærere på internettet.
Platformen er både for indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen og kan derfor bruges uanset, hvilken alder dine børn har.
Dyrk idræt med Melvin Kakooza
Hvis du jævnligt ser TV2 eller TV2 Zulu, er du med garanti stødt på komikeren Melvin Kakooza. Hvis ikke har dine børn helt sikkert. Idræt er en fast del af undervisningen i skolen – og det kan du også indføre, uden du behøver stå og instruere takket være Melvin.
Hver dag klokken 11 går han i et kvarter live på Instagram sammen med en kendt dansker. Her dyrker de ”Coronafitness” med forskellige øvelser og koreografier. Det er en god og sjov måde at få børnene til at dyrke idræt, uden du behøver sætte dem i gang eller tvinge dem til det – for med Melvin er det sjovt. Selv for de største børn! Øvelserne, de laver, kan udføres hjemme i stuen og af alle.
Coronafitness med Melvin er også en god måde for børnene at få lidt ny energi på og kan på grund af tidspunktet med fordel sættes på skemaet inden frokostpause.
Oplæsning af børnebøger
Der er mange derude, der forsøger deres bedste for at hjælpe børn og forældre med at komme godt og sjovt igennem hjemmeundervisningen. Det gælder også for landets komikere, som hver dag klokken 12.30 læser børnebøger højt live.
Det sker gennem en Facebookgruppe, som hedder ”Komikere læser børnebøger en dag online corona tur i teatret”. Blandt de oplæsende komikere er Sebastian Dorset, Kasper Le Fevre, Jacob Taarnhøj og Heino Hansen.
Det er danskundervisning på en sjov og anderledes måde, og er en god måde at få børnene ned i tempo på igen efter frokostpausen. Det tvinger dem til at være lyttende, hvilket giver dig ro til arbejde.
Hjemmeundervisning kan bestå af andet en bøger
Selvom børnene selvfølgelig så vidt muligt skal nå de opgaver, som lærerne lægger ud, er det godt med nogle afvigelser som dem, vi har foreslået ovenfor. Det er en udfordring for alle at skulle give eller modtage hjemmeundervisning. Derfor er det bestemt en god ide at afveksle mellem undervisningsmetoderne, så børnene kan prøve noget andet og du kan blive aflastet. Det er i hvert fald bestemt værd at prøve!